To be 3. klasse – am, is og are

Fire ark om to be i nutid: am, is eller are i sætninger, flere sætninger med alle subjekter (Emma, the children, my friends), there is og there are, og et blandet ark. Facit bagerst.

Klassetrin: 3. klasse (kan bruges i 2. og 4.) · Emne: Grammatik · Sider: 10 (forside, lærervejledning, 4 elevark, facit) · Opgaver: 62 · Tid: 8 min pr. ark · Format: print · vikar-parat · Facit: ja, på separate sider

Sådan bruger du hæftet i 3. klasse

Ark 1 som opvarmning – sig formerne i kor: I am, you are, he is. Ark 2 selvstændigt; tal om, at Emma tæller som she, og the children som they. Ark 3 efter en tavlesnak med et billede: there is a cat, there are two dogs. Ark 4 som prøve.

Det øver eleverne

To be er det mest brugte udsagnsord i engelsk, og formen afhænger af, hvem der er subjekt: I am, he is, we are. Det har dansk ikke (vi siger «er» hele vejen), så formerne skal trænes, til de sidder i hånden. Hæftet udvider fra stedordene til rigtige subjekter – Emma is, the children are – og slutter med there is/there are, som bruger de samme former og er den sætning, eleven skal bruge til at beskrive billeder og steder.

ArkIndholdOpgaver
1. Am, is eller are?to be i nutid16
2. Am, is eller are – flere sætningeralle subjekter16
3. There is eller there are?der er …14
4. Blandetto be · there is/are16

Fælles Mål

Skriftlig kommunikation · efter 4. klassetrin · færdigheds- og vidensmål er vejledende · Kompetencemål: «Eleven kan forstå og skrive hyppige ord og udtryk samt korte tekster om hverdagsemner på engelsk.» · Færdighedsmål: «Eleven kan kommunikere med enkle ord og korte sætninger.»

Differentiering

Nedad: ark 1 og 2 med formskemaet (I am, you are, he/she/it is, we/you/they are) skrevet øverst i hæftet. Opad: ark 4 på 6 minutter; eleven skriver bagefter fem there is/there are-sætninger om klasseværelset.

Kopiering og Copydan Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Har skolen en kopiaftale, må hæftet kopieres til klassen som andet undervisningsmateriale – eleven skriver i sit eget hæfte, så arket er ikke engangsmateriale. Byline og titel står på hver side. Sådan indberetter I →