Dansk-julekalender

En dansk-julekalender er 24 små danskopgaver – én om dagen fra 1. til 24. december – på klassens eget niveau: et ord, der skal bøjes, et stumt bogstav, der skal sættes ind, et af de 120 ord, der skal staves, en sætning, der skal have kryds og bolle. Her er seks julekalendere, én pr. klassetrin fra 1. til 6. klasse: to ark med lågerne 1–12 og 13–24, et ark med seks juleopgaver (nisse, juletræ, kalenderlys, æbleskiver – som en/et, flertal, sammensatte ord, rim og betydning) og facit bagerst, som kan klippes af og hænges op den 24. A4, gratis PDF til print.

Hvad er der i julekalenderen til hvert klassetrin?

Klassetrin	Lågerne 1–24
1. klasse	De 120 ord rigtigt eller forkert, en eller et, rimord, sæt lydene sammen, find navneordet, ordet i sætningen
2. klasse	Ental og flertal, nutid og datid, stumt d, de 120 ord i sætninger, modsætninger, find udsagnsordet
3. klasse	Bestemt form, at–nutid–datid, hv eller hj, én eller to konsonanter, sammensatte ord, synonymer
4. klasse	Gradbøjning, kryds og bolle, svære ord, betydningsdele, tillægsord i sætninger, har-formen
5. klasse	Hele bøjningsrækken, nogen/nogle og ligge/lægge, svære ord, tre sætningsled, gradbøjning med undtagelser, stedord
6. klasse	Stedord, forholdsord, biord, ordpar, tre sætningsled, svære ord, bøjningsrækken, ordklasser blandet

Hvordan bruger man en dansk-julekalender i klassen?

Hæng arket op ved tavlen, eller giv hver elev et eksemplar til hæftet. Første ting om morgenen: dagens låge læses højt, eleverne skriver dato og svar i deres hæfte, ét minut – og så videre med dagen. Lågerne er nummereret, ikke skjult, så de må gerne laves forud. Juleopgaverne tages de sidste dage før ferien, hvor facit hænges op. Kalenderen er bygget af de samme generatorer som hæfterne i grammatik og stavning, så den repeterer det, klassen har arbejdet med i efteråret – og den er vikar-parat: alt facit er regnet og slået op, ikke tastet.

Matematikken har sin egen: matematik-julekalenderen med 24 regnelåger pr. klassetrin.