Plus og minus

Plus og minus i indskolingen bygges i tre lag: først tallene (at 7 kommer efter 6, at 34 er 3 tiere og 4 enere), så de parate fakta (tiervennerne, dobbelt) og så metoderne til tierovergang – fyld op til 10, gå ned via 10, tiere for sig og enere for sig. Her er 15 hæfter til 1.–2. klasse i den rækkefølge: tallene til 10, tiervenner, plus til 10, minus til 10, til 20 uden tierovergang, tierovergang med plus, tierovergang med minus, dobbelt og halvt – og i 2. klasse tallene til 100, hop med tiere, plus og minus til 100 uden og med tierovergang/lån, og et blandet træningshæfte. A4, svar i elevens eget hæfte, facit bagerst.

I hvilken rækkefølge lærer man plus og minus?

1. Tallene som række (1. kl.) – før, efter, størst, mindst, talfølger. Ingen regning endnu: plus skal senere blive «tæl videre», og det kræver, at rækken sidder.
2. Tiervennerne (1. kl.) – 1 og 9, 2 og 8, 3 og 7, 4 og 6, 5 og 5, begge veje og som minus fra 10. Den vigtigste parate viden i 1. klasse.
3. Plus og minus til 10 (1. kl.) – to tal, tre tal, manglende led, regnefamilier (3 + 4 = 7 giver 7 − 4 = 3 gratis).
4. Til 20 uden tierovergang (1. kl.) – 12 + 5 er «10 og 2 + 5»: tieren står stille, enerne regnes som til 10.
5. Tierovergang (1. kl.) – plus: 8 + 5 = 8 + 2 + 3 (fyld op til 10); minus: 13 − 5 = 13 − 3 − 2 (ned til 10 først). Næsten-dobbelt (6 + 7 = 6 + 6 + 1) som den anden vej.
6. Tallene til 100 (2. kl.) – tiere og enere begge veje, hop med 10 og 20 på hundredetavlen, hele tiere (30 + 40 er tiervenner med et 0 bagpå).
7. Plus og minus til 100 (2. kl.) – først uden tierovergang (23 + 45: tiere for sig, enere for sig), så med (27 + 45: enerne giver en ekstra tier), så minus med lån (72 − 45: via tieren eller som forskel).

Hvad er de typiske fejl med plus og minus – og hvad gør man ved dem?

• Eleven tæller alt forfra (4 + 3: «1, 2, 3, 4 … 5, 6, 7») – lær «tæl videre fra det største». Talrækken skal sidde først (hæfte 1).
• Tierovergang på fingrene (8 + 5 tælles 9, 10, 11, 12, 13 – og én for meget) – «fyld op til 10» med tiervennerne: 8 + 2 + 3. Skriv mellemregningen, til den kan undværes.
• Minus som baglæns tælling (13 − 5 tælles 12, 11, 10, 9, 8 – og tit 7) – ned til 10 først: 13 − 3 − 2. Eller regnefamilien: 8 + 5 = 13, så 13 − 5 = 8.
• Cifre i stedet for tiere og enere (34 + 25 = 59 går godt, 37 + 25 går galt) – tiere for sig, enere for sig, og enerne må blive til en tier. Tibrikker og klodser, der byttes.
• «2 − 5 går ikke, så jeg vender dem» (72 − 45 = 33) – via tieren (72 − 40 = 32, 32 − 5 = 27) eller forskel (tæl op fra 45 til 72). Den lodrette opstilling med lån venter til 3. klasse.

Hvad siger Fælles Mål om plus og minus?

Efter 3. klassetrin, under Tal og algebra: «Eleven kan anvende naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge» (Tal, fase 1 – talforståelsen i hæfterne om tallene til 10 og til 100) og «Eleven kan udvikle metoder til addition og subtraktion med naturlige tal» (Regnestrategier – alle regnehæfterne). Kompetencemålet er «Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal» – og det er netop metoder, hæfterne øver: fyld tieren, ned via tieren, tiere for sig og enere for sig, forskel.

Plus og minus-hæfter pr. klassetrin

Sådan er hæfterne bygget op

Forside med indhold og klartekst · lærervejledning (formål, brug i klassen, differentiering, skrivemåde og facit, Fælles Mål) · fire elevark à 12–20 opgaver med tid pr. ark, ét område pr. ark og et blandet ark til sidst · facit på separate sider, der skriver hele stykket (3 + 7 = 10). Eleven skriver i sit eget hæfte, så arket ikke er engangsmateriale, og skolens aftale med Copydan Tekst & Node dækker kopiering til klassen. Tempoprøver på tværs af regningsarterne ligger under færdighedsregning; regnehistorier til 1.–2. klasse under regnestykker og regnehistorier.