Matematik-julekalender

En matematik-julekalender er 24 små opgaver – én om dagen fra 1. til 24. december – på klassens eget niveau, så den første ting om morgenen er et regnestykke, der tager et minut. Her er seks julekalendere, én pr. klassetrin fra 1. til 6. klasse: to ark med lågerne 1–12 og 13–24, et ark med seks julehistorier (julekugler, nisser, æbleskiver, juletræ, rabat, kalenderlys) og facit bagerst, som kan klippes af og hænges op den 24. A4, gratis PDF til print.

Hvad er der i julekalenderen til hvert klassetrin?

Klassetrin	Lågerne 1–24	Julehistorierne
1. klasse	Plus og minus til 10 og 20, tiervenner, dobbelt, tallet før og efter	Låger tilbage, julekugler, nisser i vinduet, rensdyrenes ben, æbleskiver, kalenderlyset
2. klasse	Plus og minus til 100, hop med tiere, 2-, 5- og 10-tabellen, klokken med hele og halve timer, talfølger	Nisser, rensdyr, æbleskiver, juletræ med rabatkupon, kalenderlyset
3. klasse	Tabellerne 2–10, division, plus og minus til 1000, klokken og tid, manglende faktor	Æbleskiver, gaveposer, juletræ, kalenderlys, julegaver, juleklippedag
4. klasse	Tocifret gange, division med og uden rest, brøkdel af et tal, kroner, plus og minus til 10.000	Gaveposer, julegaver, julefrokost, konfekt, juletræ, juleklippedag
5. klasse	Decimaltal, brøker forkortet og lagt sammen, procent af et tal, tocifret gange tocifret, brøk som decimaltal	Rabat i procent, brøkdel af lommepenge, kalenderlys med decimaltal, julefrokost, konfekt, julegaver
6. klasse	Procent, brøker med fællesnævner, negative tal, decimaltal gange, uægte brøker, division med tipotenser	Rabat, brøkdel af lommepenge, kalenderlys, gennemsnit, julefrokost, konfekt

Hvordan bruger man en matematik-julekalender i klassen?

Hæng arket op ved tavlen, eller giv hver elev et eksemplar til hæftet. Første ting om morgenen: dagens låge læses højt, eleverne skriver dato og svar i deres hæfte, ét minut – og så videre med dagen. Lågerne må gerne regnes forud; de er nummereret, ikke skjult. Julehistorierne kan tages én ad gangen de sidste uger før jul eller samlet den sidste skoledag, hvor facit hænges op. Sværhedsgraden stiger svagt gennem måneden, og alle facit er regnet – ikke tastet – så kalenderen kan bruges uden forberedelse, også af en vikar.

Hvorfor en julekalender med matematik?

December er skoleårets mest urolige måned, og det er netop dér, de parate færdigheder – tabellerne, tiervennerne, brøkerne – sander til, hvis de ikke holdes ved lige. En låge om dagen er fem procent af en matematiktime og holder efterårets stof varmt til januar. Kalenderen er bygget af de samme generatorer som hæfterne i færdighedsregning, gangetabeller, brøker, klokken og plus og minus – så den repeterer det, klassen har arbejdet med i efteråret. Fælles Mål-linjen på hvert hæfte viser, hvilke færdighedsmål lågerne dækker.

Sådan er julekalenderen bygget op

Forside med indhold og klartekst · lærervejledning (formål, brug i klassen, differentiering, sådan bruges kalenderen, Fælles Mål) · lågerne 1–12 og 13–24 på hvert sit ark · seks julehistorier · facit på separate sider. Eleven skriver i sit eget hæfte, så arket kan bruges igen næste december, og skolens aftale med Tekst & Node dækker kopiering til klassen.