Grammatik

Grammatik i grundskolen er først og fremmest ordklasser og bøjning: at kende et navneord på, at man kan sætte en eller et foran, et udsagnsord på, at man kan sætte at foran, og et tillægsord på, at det beskriver og bøjes efter navneordet – og at kunne bøje dem rigtigt i skrift. Her er 15 hæfter til 1.–6. klasse i den rækkefølge, ordklasserne læres: navneord og udsagnsord i 1. klasse, ental/flertal, nutid/datid og tillægsord i 2., bestemt form, bøjningsrækken, sammensatte ord og synonymer i 3., gradbøjning og grundled/udsagnsled i 4., hele bøjningsrækken i 5. og de små ordklasser (stedord, forholdsord, biord) i 6. A4, svar i elevens eget hæfte, facit bagerst.

I 7.–9. klasse fortsætter grammatikken som komma og tegnsætning (ni hæfter: sætningsgrænser, ledsætningskomma med og uden startkomma, replikker, kolon og semikolon) og som sætningsanalyse og ordklasser (ni hæfter) – se 7., 8. og 9. klasse.

Hvad er de tre store ordklasser – og hvordan kender man dem?

• Navneord er ting, dyr, personer og steder: hund, hus, pige, skov. Prøven: man kan sætte en eller et foran (en hund, et hus). De bøjes i ental og flertal (hund – hunde) og i bestemt og ubestemt form (hund – hunden, hunde – hundene). Se navneord.
• Udsagnsord er det, man gør, eller det, der sker: løbe, spise, sove, regne. Prøven: man kan sætte at foran (at løbe) eller jeg foran (jeg løber). De bøjes i tid: nutid (løber), datid (løb), førnutid (har løbet). Se udsagnsord.
• Tillægsord beskriver navneordet: stor, rød, glad, hurtig. Prøven: man kan sætte meget foran (meget stor), og ordet bøjes efter navneordet (en stor bil, et stort hus, store huse) og i grad (stor, større, størst). Se tillægsord.

De små ordklasser kommer senere: stedord står i stedet for et navneord (Emma – hun), forholdsord viser forhold i tid og rum (på bordet, efter skole), biord lægger sig til udsagnsordet og siger hvordan, hvornår eller hvor (hurtigt, altid, her).

I hvilken rækkefølge lærer man grammatik i 1.–6. klasse?

1. 1. klasse – navneord (en/et, én og flere), udsagnsord (det man gør, at-formen), stort bogstav og punktum.
2. 2. klasse – ental og flertal, nutid og datid, tillægsord (find, modsætning, bøj), og de tre ordklasser blandet.
3. 3. klasse – bestemt og ubestemt form (bilen, bilerne), udsagnsordets navnemåde–nutid–datid, sammensatte ord (fodbold skrives i ét ord), synonymer og modsætninger.
4. 4. klasse – tillægsordets bøjning og gradbøjning (stor – større – størst, god – bedre – bedst), grundled og udsagnsled (kryds og bolle) og genstandsled.
5. 5. klasse – hele bøjningsrækken (at skrive – skriver – skrev – har skrevet), især har-formen, hvor fejlene ligger.
6. 6. klasse – stedord, forholdsord og biord, og en samlet prøve på ordklasser og sætningsled før udskolingen.

Hvad er de typiske fejl i grammatik – og hvad gør man ved dem?

• Forkert en/et («en hus») – der er ingen regel; ordene læres ét ad gangen med kendeordet foran. Sig ordet højt med en/et, hver gang det skrives.
• Tillægsordet bøjes ikke i skrift («huset er stor») – eleven siger det rigtigt, men glemmer -t og -e på papiret. Øv bøjningen i sætninger, ikke kun som lister.
• «Har skrev», «har gik» – førnutid med datidsform. Bøjningsrækken skal have fire led, og har-formen øves for sig (3. og 5. klasse).
• Sammensatte ord skrives i to ord («fod bold») – den hyppigste fejl i dansk skriftsprog. Del ordet op, find de to led, skriv det i ét.
• Grundleddet findes ved at gætte – find udsagnsleddet først (o), og spørg så «hvem/hvad + udsagnsordet?» – svaret er grundleddet (x).

Hvad siger Fælles Mål om ordklasser og grammatik?

Efter 4. klassetrin, under Læsning (Afkodning): «Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert» med vidensmålene «Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord» og «Eleven har viden om regler for sammensætning af ord». Efter 2. klassetrin, under Fremstilling: «Eleven har viden om sprogets opbygning i ord og sætninger og om sammenhæng mellem skrift og billede». Efter 4. klassetrin (Korrektur): «Eleven kan sætte tegn» med viden om «punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn». Efter 6. klassetrin (Korrektur): «Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout» med viden om «korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout». Hæfterne angiver det mål, de træner, på forsiden og i lærervejledningen.

Grammatikhæfter pr. klassetrin

Sådan er hæfterne bygget op

Forside med indhold og klartekst · lærervejledning (formål, brug i klassen, differentiering, skrivemåde og facit, Fælles Mål) · fire elevark à 12–20 opgaver med tid pr. ark, ét område pr. ark og et blandet ark til sidst · facit på separate sider. Alle bøjningsformer i hæfterne er slået op og skrevet ind ord for ord – ingen bøjes af en regel – og følger Retskrivningsordbogen. Eleven skriver i sit eget hæfte, så arket ikke er engangsmateriale, og skolens aftale med Tekst & Node dækker kopiering til klassen.