Retskrivning

Retskrivning er at stave, bøje og sætte tegn, som Retskrivningsordbogen foreskriver – og i 9. klasse prøves det i 60 minutter med 90 delspørgsmål, hvor der som hovedregel er ét rigtigt svar pr. opgave. Her er ni hæfter til 7.–9. klasse: nutids-r og ét eller flere ord i 7., forvekslingsord og r-flertal i 8., ret en tekst og rigtig form med ordbogen i 9. – og tre træningsprøver.

Hvilke retskrivningsfejl er de hyppigste i 9. klasse?

R-fejl – især nutids-r – var den dominerende fejltype i Dansk Sprognævns stikprøve af afgangsprøven 2008 (755 besvarelser fra Silkeborg, Dansk Noter, september 2010):

Hvordan afgør man, om et udsagnsord skal have nutids-r?

Står udsagnsordet lige efter «at» (at cykle) eller efter kan, skal, vil, må, bør eller tør, er det navnemåde, og så er der intet r. Er det sætningens udsagnsord i nutid, skal r'et på: jeg cykler – prøv at sætte «jeg» foran. Bindeordet «at» i «jeg tror at det regner» styrer ingen navnemåde – dér bøjes ledsætningens eget udsagnsord.

Retskrivning 7. klasse – nutids-r træner reglen begge veje i fire ark med 12–14 opgaver, bl.a. sætninger, hvor fejlen kan være et r for meget lige så vel som et r for lidt.

Hvornår skriver man ét ord, og hvornår -ene eller -ende?

Trykket afgør det: ligger hovedtrykket på første del, skrives sammensætningen i ét ord (fodboldkamp, stumtjener), men en tjener, der er stum, er to ord. Mange faste udtryk skrives i to ord: i dag, i alt, til stede – men fx ihjel og ifølge skrives i ét. Endelsen -ene hører til bestemt flertal (løbene, hundene), mens -ende er den lange tillægsform af et udsagnsord (de løbende børn). Retskrivning 7. klasse – ét eller flere ord og endelser har fire ark: ét eller flere ord, -ene og -ende, én eller to konsonanter og stumme bogstaver, og ordets dele.

Hvilke ordpar forveksles, og hvad er reglen for hvert par?

Ni par går oftest galt: sin/hans, nogen/nogle, ligge/lægge, sidde/sætte, vidst/vist, får/for, hvis/vis, af/ad og at/og.

Tre regler mere gælder navneord: r-flertal (en lærer, flere lærere), bindestreg ved fælles orddel (inden- og udendørs) og efter forkortelser og enkeltbogstaver (a-kraft, cd-afspiller) og stort bogstav til egennavne (Sverige, Limfjorden), men lille til dansker, svensk og tirsdag. Parrene i tabellen og de tre regler øves i Retskrivning 8. klasse – ord, der forveksles og – r-flertal, sammensatte ord og stort bogstav.

Hvordan er retskrivningsprøven bygget op – 90 delspørgsmål på 60 minutter?

Prøven har en diktatdel, hvor læreren læser op, og eleven skriver det, der mangler på skærmen, og en opgavedel i sprog og sprogbrug, korrektur og tegnsætning – typisk komma, ordklasser, ét eller flere ord, rigtig form og ret en tekst. Der gives ét point pr. rigtigt svar, og ordbøger må bruges, men ikke stavekontrol eller ordforslag. Prøven i retskrivning ligger onsdag 5. maj 2027 fra klokken 9.00 til 10.00.

Retskrivning 9. klasse – ret en tekst har fire tekster med 8–10 indlagte fejl hver. Retskrivning 9. klasse – rigtig form og ordbogen har et ark med tolv opslag, fordi ordbogen er tilladt. Tre prøvetræninger følger prøvens form: et terminsprøvesæt til 8. klasse (45 minutter) og to sæt til 9. klasse (60 minutter, udfyldningsdiktater på 126 og 137 ord). Se også Prøven i dansk.

Hvad siger Fælles Mål om retskrivning?

Efter 9. klassetrin er målet under Fremstilling (Korrektur): «Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl» med viden om «sproglig korrekthed». Dertil kommer «Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout» med viden om «korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout» og opmærksomhedspunktet: «Eleven kan foretage basal korrektur på sprog, stavning, tegnsætning og layout.» Målene står på emu.dk. I 1.–6. klasse hedder retskrivning stavning; kommaet står under komma og tegnsætning.