Sætningsanalyse og ordklasser

Sætningsanalyse er at finde sætningens led, og kryds og bolle er de to første: udsagnsleddet (o) er det ord, der kan bøjes i tid, og grundleddet (x) er den eller det, der gør det. Derefter kommer genstandsled, hensynsled og omsagnsled – og ledsætningen, som selv er et led i helsætningen. Her er otte hæfter: kryds og bolle til 4. klasse, de 11 ordklasser, helsætning og ledsætning samt genstandsled til 7., hensynsled og omsagnsled til 8. og de svære ordklasser, fuld analyse og en grammatikprøve til 9. Sætningerne i 7.–9. klasses hæfter er skrevet til hæfterne og analyseret led for led.

Kryds og bolle – grundled og udsagnsled: hvordan finder man dem?

Man finder udsagnsleddet først og grundleddet bagefter. Kryds (x) er grundleddet og bolle (o) udsagnsleddet.

1. Find udsagnsleddet (o): det ord, der kan bøjes i tid – vinder, vandt. Ved sammensat tid er hele leddet udsagnsled: har vundet.
2. Find grundleddet (x): spørg «hvem eller hvad + udsagnsleddet?». I «Malik scorede målet» er svaret Malik.
3. Tjek rækkefølgen: grundleddet står ikke altid først. I «I går vandt vi kampen» er o = vandt og x = vi.

Grundled og udsagnsled 4. klasse – kryds og bolle tager det trin for trin: to ark med 12 sætninger hver, et forarbejde med udsagnsord og navneord (14), og et ark, hvor genstandsleddet kommer til som tredje led (12). Til sidst skriver eleven selv sætninger og finder leddene i dem.

Hvad er genstandsled, hensynsled og omsagnsled?

Genstandsleddet er det, handlingen går ud over, hensynsleddet er den, der får noget, og omsagnsleddet siger, hvad grundleddet er eller bliver.

Ikke alle sætninger har et genstandsled: «Malik sov» har intet. Det er derfor, ark 3 i Sætningsanalyse 7. klasse – kryds og bolle og genstandsled spørger «Er der et genstandsled?», og «intet» kan være det rigtige svar. Sætningsanalyse 8. klasse – hensynsled og omsagnsled bygger på det og lader sætningerne vokse fra to til fem led.

Hvordan skelner man helsætning og ledsætning?

Man spørger, om stykket kan stå alene. Kan det, er det en helsætning; kan det ikke, og begynder det med et ord som at, som, der, fordi, hvis, når eller hvor, er det en ledsætning. En ledsætning har sit eget grundled og udsagnsled og er samtidig ét led i helsætningen, som genstandsled (Jeg tror at vi vinder), biled (Vi tabte fordi målmanden var syg) eller del af et navneordsled (den plan som han havde lavet).

Eksemplerne her er skrevet uden startkomma, som i hæfterne, så eleven finder ledsætningen ved at læse og ikke ved at lede efter et komma. Sætningsanalyse 7. klasse – helsætning og ledsætning er forberedelsen til kommaet i 8. klasse. Den, der kan finde ledsætningen, kan sætte kommaet. Sætningsanalyse 9. klasse – fuld analyse med ledsætninger sætter x og o i både hel- og ledsætning og slutter med to ledsætninger i én sætning (8 opgaver). Kommaet har sin egen side: komma og tegnsætning.

Hvilke 11 ordklasser findes, og hvordan afgør man klassen?

De 11 ordklasser er navneord (bold), udsagnsord (løber), tillægsord (hurtig), stedord (hun), forholdsord (på), biord (altid), bindeord (fordi), talord (tre), kendeord (en, et, den i «den store hund»), udråbsord (av) og egennavne (Emma, Sverige). Klassen afgøres altid af sætningen, ikke af ordet: «for» er forholdsord i «for to dage siden», men bindeord i «Vi blev inde, for det regnede».

Ordklasser 7. klasse – de 11 ordklasser tager de tre store, de tre små og resten i tre ark à 14 opgaver og blander alle 11 i det fjerde (16). Ordklasser 9. klasse – de svære ordklasser tager mådesudsagnsord (kan, skal, vil, må, bør), henførende stedord (som, der, hvis, hvilket), biord eller tillægsord med -t og ord, der skifter klasse med sætningen.

Skal eleven kunne sætningsanalyse til prøven i 9. klasse?

Ordklasser og komma nævnes direkte i prøvens krav; sætningsled nævnes ikke ved navn. Bekendtgørelsen om folkeskolens prøver (bilag 1, pkt. 1.6) opregner, at prøven i læsning og retskrivning prøver i «at afgrænse sætninger og sætte komma samt ordklasserne og deres funktion i sproget». Leddene er vejen til kommaet. Grammatikprøve 9. klasse samler alt i fire ark à 15 minutter med 1 point pr. rigtigt svar: ordklasser (16 opgaver), bøjning (14), sætningsled (14) og tegnsætning (16).

Hvad siger Fælles Mål om sætningsanalyse og grammatik?

Efter 4. klassetrin: «Eleven kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog» med viden om «ord, begreber og sætningsgrammatik i fagsprog». Efter 6. klassetrin: «Eleven kan anvende afsnit og sætte komma» med viden om «sætnings- og tekststruktur». Efter 9. klassetrin: «Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout» med viden om «korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout». Målene står på emu.dk. Mere om bøjning og ordklasser findes under grammatik.