Forsøg, data og enheder

En undersøgelse ændrer én størrelse (den uafhængige variabel), måler én anden (den afhængige variabel) og holder alt andet ens (de konstante variable) – kun så kan en ændring i målingen føres tilbage til det, man ændrede. Siden har tre hæfter: forsøgsrapport og laboratoriesikkerhed i 8. klasse, regning på grafer og datasæt i 9. klasse og omregning mellem J, kWh, W, g/cm³ og m/s i 8. klasse.

Gå direkte til hæfterne (3) ↓

Hvad skal en forsøgsrapport indeholde?

En forsøgsrapport består typisk af disse dele, og hver har sin typiske fejl:

1. Formål og spørgsmål: et spørgsmål, en måling kan besvare. Går galt med «Hvad sker der?».
2. Hypotese: en forudsigelse med begrundelse. Går galt, når den skrives efter resultaterne.
3. Materialer: laboratorieudstyr med størrelse (100 mL bægerglas, ikke «et glas»).
4. Fremgangsmåde: trin, så andre kan gentage forsøget. Går galt med «opvarm vandet» uden temperatur.
5. Resultater: tabel med enhed i overskriften og flere målinger pr. værdi. Går galt, når en afvigende måling udelades.
6. Databehandling: gennemsnit og graf med den uafhængige variabel på x-aksen. Går galt, når akserne byttes.
7. Fejlkilder: konkrete og med retning («stopuret blev stoppet for sent, så tiderne er for store»). Går galt med «menneskelige fejl».
8. Konklusion: svar på spørgsmålet med tal. Går galt, når den påstår mere, end målingerne viser.

Fejlfinding øves i Fysik/kemi 8. klasse – forsøgsrapport og sikkerhed i laboratoriet.

Hvad er uafhængig, afhængig og konstant variabel?

Den uafhængige vælger du værdien af, den afhængige aflæser du på instrumentet, og de konstante må ikke ændre sig. En brusetablet, der opløses i vand, kan sættes op sådan:

• Uafhængig: vandets temperatur (10, 20, 30, 40 og 50 °C).
• Afhængig: tiden til tabletten er opløst, i sekunder.
• Konstante: vandmængde, tablet, glas og omrøring.

Ændres både temperatur og vandmængde, kan tiden ikke tilskrives nogen af dem.

Hvad betyder de ni faresymboler?

De ni CLP-farepiktogrammer er sorte billeder i hvide ruder med rød kant. Billedet viser faretypen; signalordet «Fare» eller «Advarsel» viser, hvor alvorlig den er.

Symbol: navn	Betydning
Eksploderende bombe: eksplosiv	Kan eksplodere.
Flamme: brandfarlig	Antændes let af en flamme, en gnist eller varme.
Flamme over en cirkel: brandnærende	Afgiver oxygen, så andet brænder kraftigere.
Gasflaske: gasser under tryk	Beholderen kan sprænge ved opvarmning.
Hånd og metal, der ætses: ætsende	Ætser hud og øjne og angriber metal.
Dødningehoved: akut giftig	Giftigt eller livsfarligt selv i små mængder ved indtagelse, hudkontakt eller indånding.
Udråbstegn: sundhedsfare	Kan skade ved indtagelse, hudkontakt eller indånding, irritere hud, øjne og luftveje eller give hudallergi.
Person med stjerne på brystet: alvorlig sundhedsfare	Kan fx give kræft eller skade arvemateriale og lunger.
Træ og død fisk: miljøfare	Giftigt for liv i vand.

Udråbstegnet advarer om mildere skader end dødningehovedet, men et produkt med udråbstegn kan stadig være skadeligt at sluge.

Hvordan omregner man kWh til joule og megajoule?

1 kWh = 3,6 MJ = 3.600.000 J, fordi 1 kWh er 1000 W i 3600 s, og 1 W er 1 J pr. sekund: 1000 · 3600 = 3.600.000 J. Joule er SI-enheden for energi. Hvorfor watt måler effekt og kWh energi, står under elektricitet og energi.

En hårtørrer på 1800 W, der kører i 10 min = 600 s, omsætter 1800 · 600 = 1.080.000 J = 1,08 MJ, og 1,08 : 3,6 = 0,3 kWh. Liter, mL og præfikserne står på omregning af enheder, og km/t og m/s på kraft, bevægelse og universet; resten øves i Fysik/kemi 8. klasse – enheder og omregning.

Hvordan bruger man en graf som belæg ved naturfagsprøven?

Peg på bestemte tal i grafen. Ved den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi kan de uddybende spørgsmål tage afsæt i et konkret materiale, der er med ved prøven – prøvevejledningen nævner bl.a. modeller, grafer og datasæt som eksempler. Med en graf er der tre trin:

1. Aflæs værdier med enhed, ikke bare «den stiger».
2. Regn: hældning, forskel eller kvotient. Er y : x ens, og går linjen gennem (0, 0), er sammenhængen proportional. Skærer linjen y-aksen et andet sted end i 0, er sammenhængen lineær, men ikke proportional, og skæringen er startværdien.
3. Vurdér: ligger ét punkt langt fra de andre, så nævn det som mulig fejlmåling i stedet for at slette det.

Stiger en cyklists placering som en ret linje med 5 m pr. sekund, er påstanden «konstant fart», og belægget er den rette linje med hældningen 5 m/s. Hele vejen fra aflæsning til påstand øves i Fysik/kemi 9. klasse – grafer og datasæt.