Procent 9. klasse – rente og opsparing

Fire ark om rente: ét års rente på en opsparing, rentes rente over to og tre år, hvad et lån koster i rente og tilbagebetaling – og et blandet ark. Facit bagerst med udregningen; beløb med mere end to decimaler står som «ca.».

Klassetrin: 9. klasse (kan bruges i 8.) · Emne: Procent og vækst · Sider: 10 (forside, lærervejledning, 4 elevark, facit) · Opgaver: 70 · Tid: 15 min pr. ark · Format: print · vikar-parat · Facit: ja, på separate sider

Sådan bruger du hæftet i 9. klasse

Ark 1 som opvarmning – rente er 1 års fremskrivning. Ark 2 med tavlesnak: «hvorfor er to års rente ikke det dobbelte af ét års?» Ark 3 vender det om: samme regning, men det er dig, der betaler. Arket regner kun renten – rigtige lån har også gebyrer og afdrag, og prisen oplyses som ÅOP; sig det, før arket deles ud. Ark 4 som prøve.

Det øver eleverne

Rente er procentuel vækst med penge, og rentes rente er den samme faktor brugt flere gange: 1000 kr. til 3 % i to år er 1000 · 1,03 · 1,03, ikke 1000 plus 60. Fælles Mål efter 9. klassetrin: «Eleven kan udføre beregninger vedrørende procentuel vækst, herunder rentevækst» med viden om «renter, lån og opsparing». Hæftet holder satserne pæne, så udregningen kan følges – regnearket kommer bagefter.

ArkIndholdOpgaver
1. Ét års rente500–20000 kr. til 2–10 %18
2. Rentes rente – to og tre årsamme faktor flere gange16
3. Hvad koster et lån?rente pr. år og tilbagebetaling efter 1 år18
4. Blandetopsparing og lån18

Fælles Mål

Tal og algebra · efter 9. klassetrin · Kompetencemål: «Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser.» · Færdighedsmål: «Eleven kan udføre beregninger vedrørende procentuel vækst, herunder rentevækst.» · Vidensmål: «Eleven har viden om procentuel vækst og metoder til vækstberegninger i regneark, herunder viden om renter, lån og opsparing.»

Differentiering

Hvis det er svært: brug ark 1 alene med satserne 2, 5 og 10 %. Hvis det går let: brug ark 2 på tid; eleven regner bagefter ét af beløbene fem år frem i et regneark og sammenligner med 5 gange ét års rente.

Kopiering og Tekst & Node Hæftet er beskyttet af lov om ophavsret og kan kopieres i henhold til gældende Tekst & Node-aftaler. Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Eleven skriver i sit eget hæfte, så arket er ikke engangsmateriale. Om kopiering og Tekst & Node