Tabeltræning – sådan træner du gangetabellerne

Tabeltræning virker bedst i korte omgange hver dag, én tabel ad gangen – forfra, blandet og baglæns – og ved at bygge hvert nyt stykke på noget, der allerede sidder: det dobbelte, 10-tabellen og at 7 · 8 er det samme som 8 · 7. Det gælder alle tabeller fra 1 til 20, og det er sådan hæfterne her er bygget. Herunder står tabeltræning trin for trin, rækkefølgen, hvad forældre kan gøre derhjemme, spørgsmålet om tid – og hvad Fælles Mål faktisk kræver.

Hvordan lærer man bedst tabellerne? Tabeltræning i syv trin

• Forstå gange, før remsen læres. 3 · 5 er 5 + 5 + 5 – tre bundter af fem. Eleven skal kunne tegne det, før remsen giver mening. Ellers bliver tabellen en sang uden indhold.
• Én tabel ad gangen. Remsen højt (5, 10, 15 …), så arket i rækkefølge, så arket blandet. Ikke videre, før det blandede ark er fejlfrit.
• Baglæns fra dag ét. «5 gange hvad giver 35?» og «35 : 5». Elever, der kun kan tabellen forfra, kan ikke dele – og division er det, tabellen skal bruges til.
• Familier af fire. 6 · 7 = 42, 7 · 6 = 42, 42 : 6 = 7, 42 : 7 = 6. Ét stykke lært er fire stykker lært, og den lille tabels 100 stykker bliver til 55.
• Byg på det, der sidder. 4-tabellen er det dobbelte af 2-tabellen, 8 det dobbelte af 4, 5 er 10 delt med 2, 9 er 10 minus én gang. Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning kalder det tænkestrategier – og skriver, at udenadslære og strategier «indgår i et samspil». Remsen alene er stadig en tællestrategi; først når nogle stykker sidder som fakta, kan eleven regne i stedet for at tælle.
• Kort og tit. Fordelt træning slår den samme tid samlet i én lektion – spacing-effekten er en af de bedst dokumenterede i indlæringsforskningen. Fem minutter om dagen er et praktisk forslag, ikke et forskningsresultat.
• Mål fremgang, ikke fejl. Samme test hver uge med nye tal: antal rigtige i elevens eget hæfte giver en kurve. De forkerte stykker er næste dags opvarmning – ikke en dom.

I hvilken rækkefølge skal alle tabeller trænes?

Den udbredte rækkefølge i danske skoler er 2, 5 og 10 (tælleremser), så 3 og 4, til sidst 6, 7, 8 og 9. Den eneste danske fagkilde med navngiven afsender – Kaj Østergaard, lektor ph.d. ved VIA, for NCUM – ordner efter regel frem for sværhed: 0 og 1, så 2 (fordobling), 5 (gang med 10, tag halvdelen) og 9 (gang med 10, træk én gang fra), og først derefter de 15 stykker, der er tilbage. Begge begynder med 2, 5 og 10; forskellen er 9-tabellen. Den sværeste tabel er ifølge NCUM 7-tabellen, «fordi den ikke har en tydelig sammenhæng med andre tabeller». Rækkefølgen er beskrevet i detaljer på siden om gangetabellerne.

Hvordan kan jeg træne tabellerne derhjemme?

• Fem minutter tabeltræning, ikke en halv time. Ved morgenbordet, i bilen, før sengetid. Kort og hver dag slår lang og sjældent.
• Spørg begge veje. «Hvad er 6 gange 7?» – og «hvad gange 7 giver 42?». Det baglæns spørgsmål er det, der gør tabellen brugbar.
• Brug det, barnet kan. Kan barnet 2-tabellen, så er 4 · 7 «det dobbelte af 14». Kan det 10-tabellen, er 9 · 7 «70 minus 7». Lad barnet forklare genvejen – det er forklaringen, der sidder.
• Print ét ark, ikke ti. Hæfterne herunder har ét ark pr. tabel i rækkefølge, blandet og baglæns, med facit bagerst, så I kan rette sammen.
• Ingen ur i starten. Tid kommer først, når svarene sidder rigtigt uden tid – ellers træner barnet at gætte hurtigt.

Skal tabeltræning være på tid?

Belægget er uafgjort i begge retninger. At tidstagne tabeltest skaber matematikangst, bygger mest på praktikerartikler, ikke på kontrollerede studier; at kort, tidsbegrænset øvelse giver hurtigere talfakta, har eksperimentelt belæg. Det, begge sider er enige om: tidtagning må først komme, efter eleven kan svarene rigtigt uden tid, og den må aldrig tælle med i en karakter. Det er sådan tempoprøverne i hæfterne er tænkt – som en kurve i elevens eget hæfte, ikke som en prøve. Og tidspres rammer elever med matematikangst hårdt: NCUM's tema om matematikangst råder forældre til at «droppe de hurtige regnestykker» og spørge ind til barnets tankegang i stedet.

Hvornår lærer man tabellerne?

Ordet «gangetabel» står 0 gange i Fælles Mål for matematik, og det gør «udenad» og «automatisering» også. Multiplikation nævnes i ét færdighedsmål efter 3. klassetrin – «Eleven kan udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal» – og færdighedsmålene har været vejledende siden 1. januar 2025. Der findes altså intet krav om, at en bestemt tabel skal sidde på et bestemt klassetrin; rækkefølgen herunder er skolernes praksis. I praksis: 2-, 5- og 10-tabellen i 2. klasse, resten af den lille tabel i 3., 11- og 12-tabellen i 5. – og tabellerne 13–20 læres ikke udenad, de regnes med strategien «10 gange plus resten».

Hvad er 13 gange 11?

13 · 11 = 143. Regn det som 13 · 10 + 13 = 130 + 13 – eller som 11 · 13, hvor 11-tabellens trick gælder til og med 9, så det er 11 · 10 + 11 · 3 = 110 + 33. Samme strategi som i hele 13-tabellen og resten af den store gangetabel.

Se også: alle gangetabellerne 1–10 · 7-tabellen · 9-tabellen · den store gangetabel

Tabeltræning på skærmen – prøv selv

Vælg tabeller og form, regn 10, 20 eller 30 stykker med tid og facit pr. stykke. 20 stykker uden fejl giver et tabeldiplom, der kan printes. Ingen konto, ingen reklamer, og svarene gemmes ikke – send eleverne direkte til siden.

Hæfter til tabeltræning

Hæfterne herunder er tabeltests og tempoprøver i den lille tabel til 2.–4. klasse – samme form hver gang, nye tal i tilfældig rækkefølge – plus «de svære stykker» til 4. klasse. Alle med tid pr. ark, svar i elevens eget hæfte og de rigtige svar som facit bagerst. Tabeller over 10 øves i den store tabel.