Navneord

Et navneord er et ord for en ting, et dyr, en person eller et sted: hund, hus, pige, skov. Man kender et navneord på, at man kan sætte en eller et foran – en hund, et hus – og på, at det kan bøjes i flertal: en hund, flere hunde. Navneord hedder også substantiver; i grundskolen bruges begge ord. Herunder står bøjningstabellen med de fire former og de hæfter (1.–3. klasse), der øver dem.

Hvordan kan man kende et navneord?

Med to prøver: en/et-prøven – kan man sætte en eller et foran, er det et navneord (en bil, et æble) – og flertalsprøven: kan ordet sættes i flertal (biler, æbler). Navne på personer og steder (Emma, Odense) er også navneord – egennavne – og de skrives med stort. Almindelige navneord skrives med lille på dansk; det er tysk, der skriver dem med stort.

Hvordan bøjes navneord? De fire former

Dansk sætter bestemtheden BAG PÅ ordet: en bil – bilen, biler – bilerne. Hvert navneord har dermed fire former:

Ubestemt ental	Bestemt ental	Ubestemt flertal	Bestemt flertal
en hund	hunden	hunde	hundene
en kat	katten	katte	kattene
en bil	bilen	biler	bilerne
en bog	bogen	bøger	bøgerne
et hus	huset	huse	husene
en dreng	drengen	drenge	drengene
en pige	pigen	piger	pigerne
en stol	stolen	stole	stolene
et bord	bordet	borde	bordene
et æble	æblet	æbler	æblerne
en kage	kagen	kager	kagerne
en skole	skolen	skoler	skolerne
en dag	dagen	dage	dagene
en fugl	fuglen	fugle	fuglene
en hest	hesten	heste	hestene
en sko	skoen	sko (uændret)	skoene
et tog	toget	tog (uændret)	togene
et år	året	år (uændret)	årene
et barn	barnet	børn	børnene
en mand	manden	mænd	mændene
en gås	gåsen	gæs	gæssene
en mus	musen	mus (uændret)	musene
en and	anden	ænder	ænderne
en fisk	fisken	fisk (uændret)	fiskene

De fleste får -e, -er eller -r i flertal, men nogle ændrer vokal (barn – børn, mand – mænd, gås – gæs), og nogle er uændrede (fisk, år, sko, tog). Dem er der ingen regel for – de skal læres ord for ord, og derfor står de eksplicit i både tabellen og hæfternes facit.

Hvad er de typiske fejl med navneord?

• Forkert en/et («en hus») – der findes ingen regel for ordets køn; kendeordet læres sammen med ordet. Sig ordet højt med en/et foran, hver gang det skrives.
• Uregelmæssigt flertal bøjes regelret («barner», «manden – mander») – vokalskifterne skal ses og bruges mange gange; hæfterne øver dem begge veje (én → flere og flere → én).
• Bestemt form opfattes som et nyt ord – «bilen» er samme ord som «bil» med endelse; tabellens fire kolonner gør systemet synligt.

Hvad siger Fælles Mål om navneord?

Efter 4. klassetrin, under Læsning (Afkodning): «Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert» med vidensmålet «Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord». Hæfterne angiver målet på forsiden og i lærervejledningen.

Navneordshæfterne

1. klasse: Navneord – ting, dyr og personer (en/et, find navneordet, én og flere). 2. klasse: Navneord – ental og flertal (begge veje, med de uregelmæssige). 3. klasse: Navneord – bestemt og ubestemt (alle fire former). Navneordene indgår desuden i grammatik-hæfterne om ordklasser blandet – og prøven «navneord, udsagnsord eller tillægsord?» er dér, ordklassen bliver til parat viden. Se også udsagnsord og tillægsord.

Sådan er hæfterne bygget op

Forside med indhold og klartekst · lærervejledning (formål, brug i klassen, differentiering, skrivemåde og facit, Fælles Mål) · fire elevark med tid pr. ark og et blandet ark til sidst · facit på separate sider. Alle bøjningsformer i hæfterne – og i tabellen ovenfor – er slået op og skrevet ind ord for ord efter Retskrivningsordbogen; ingen bøjes af en regel. Eleven skriver i sit eget hæfte, så arket ikke er engangsmateriale, og skolens aftale med Tekst & Node dækker kopiering til klassen.