Udsagnsord

Et udsagnsord er et ord for det, man gør, eller det, der sker: løbe, spise, sove, regne. Man kender et udsagnsord på, at man kan sætte at foran (at løbe) eller jeg foran (jeg løber) – og på, at det bøjes i tid: løber i dag, løb i går. Udsagnsord hedder også verber. Herunder står hele bøjningsrækken – at løbe, løber, løb, har løbet – for hæfternes udsagnsord, og nederst hæfterne (1.–5. klasse), der træner den.

Hvad skal man sætte foran et udsagnsord?

At – det er prøven: at løbe, at spise, at sove. Formen med at kaldes navnemåde (infinitiv) og er den form, ordet står under i ordbogen. Virker at-prøven ikke, kan man prøve med jeg: jeg løber, jeg spiste. Ordet, der fortæller, hvad der sker i sætningen, er altid et udsagnsord – derfor er det også sætningens udsagnsled (o'et i kryds og bolle).

Hvordan bøjes udsagnsord? Hele bøjningsrækken

Rækken har fire led: navnemåde – nutid – datid – førnutid. De fleste ord får -ede eller -te i datid (hoppede, læste), men de almindeligste er uregelmæssige (gik, så, kom) og skal læres udenad:

Navnemåde	Nutid	Datid	Førnutid
at løbe	løber	løb	har løbet
at gå	går	gik	har gået
at spise	spiser	spiste	har spist
at drikke	drikker	drak	har drukket
at sove	sover	sov	har sovet
at læse	læser	læste	har læst
at skrive	skriver	skrev	har skrevet
at synge	synger	sang	har sunget
at hoppe	hopper	hoppede	har hoppet
at lege	leger	legede	har leget
at cykle	cykler	cyklede	har cyklet
at svømme	svømmer	svømmede	har svømmet
at tegne	tegner	tegnede	har tegnet
at male	maler	malede	har malet
at bage	bager	bagte	har bagt
at købe	køber	købte	har købt
at sælge	sælger	solgte	har solgt
at se	ser	så	har set
at høre	hører	hørte	har hørt
at tale	taler	talte	har talt
at sige	siger	sagde	har sagt
at spørge	spørger	spurgte	har spurgt
at svare	svarer	svarede	har svaret
at grine	griner	grinede	har grinet
at græde	græder	græd	har grædt
at sidde	sidder	sad	har siddet
at stå	står	stod	har stået
at ligge	ligger	lå	har ligget
at komme	kommer	kom	har kommet
at finde	finder	fandt	har fundet
at give	giver	gav	har givet
at tage	tager	tog	har taget
at bære	bærer	bar	har båret
at kaste	kaster	kastede	har kastet
at gribe	griber	greb	har grebet
at springe	springer	sprang	har sprunget
at klatre	klatrer	klatrede	har klatret
at falde	falder	faldt	har faldet
at vaske	vasker	vaskede	har vasket
at lave	laver	lavede	har lavet
at bygge	bygger	byggede	har bygget
at åbne	åbner	åbnede	har åbnet
at lukke	lukker	lukkede	har lukket
at vente	venter	ventede	har ventet
at hjælpe	hjælper	hjalp	har hjulpet
at vinde	vinder	vandt	har vundet
at tabe	taber	tabte	har tabt
at spille	spiller	spillede	har spillet
at danse	danser	dansede	har danset
at lytte	lytter	lyttede	har lyttet
at tænke	tænker	tænkte	har tænkt
at glemme	glemmer	glemte	har glemt
at huske	husker	huskede	har husket
at elske	elsker	elskede	har elsket
at bo	bor	boede	har boet
at rejse	rejser	rejste	har rejst
at flyve	flyver	fløj	har fløjet
at køre	kører	kørte	har kørt
at ride	rider	red	har redet
at fiske	fisker	fiskede	har fisket
at plukke	plukker	plukkede	har plukket
at skære	skærer	skar	har skåret
at koge	koger	kogte	har kogt
at smage	smager	smagte	har smagt
at råbe	råber	råbte	har råbt
at hviske	hvisker	hviskede	har hvisket
at banke	banker	bankede	har banket
at ringe	ringer	ringede	har ringet
at vokse	vokser	voksede	har vokset
at gemme	gemmer	gemte	har gemt
at lede	leder	ledte	har ledt
at møde	møder	mødte	har mødt
at kende	kender	kendte	har kendt
at bruge	bruger	brugte	har brugt
at slå	slår	slog	har slået
at bide	bider	bed	har bidt
at fryse	fryser	frøs	har frosset
at skinne	skinner	skinnede	har skinnet
at blæse	blæser	blæste	har blæst
at være	er	var	har været
at have	har	havde	har haft

Hvad er de typiske fejl med udsagnsord?

• «Har skrev», «har gik» – førnutid bygget med datidsformen. Efter har skal den korte tillægsform bruges: har skrevet, har gået. Det er den hyppigste bøjningsfejl, og hæfterne øver har-formen for sig i 3. og 5. klasse.
• Nutids-r glemmes («jeg løbe») eller sættes forkert («at løber») – nutid har -r, navnemåden har ikke. At-prøven afgør det: står der at foran, ingen -r.
• De uregelmæssige bøjes regelret («gåede», «springede») – rækken skal ses og skrives mange gange; tabellen ovenfor er facitlisten.

Hvad siger Fælles Mål om udsagnsord?

Efter 4. klassetrin, under Læsning (Afkodning): «Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord». Efter 6. klassetrin, under Fremstilling (Korrektur): «Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout» – og det er netop bøjningsrækken, især har-formen, der bærer den korrekte grammatik i elevernes egne tekster.

Udsagnsordshæfterne

1. klasse: Udsagnsord – det man gør (find ordet, at-formen). 2. klasse: Udsagnsord – nutid og datid (i dag/i går begge veje). 3. klasse: Udsagnsord – navnemåde, nutid og datid (bøjningsrækken og har-formen). 5. klasse: Udsagnsord – bøjningsrækken (hele rækken som færdighed). Se også navneord, tillægsord og grammatik-oversigten.

Sådan er hæfterne bygget op

Forside med indhold og klartekst · lærervejledning (formål, brug i klassen, differentiering, skrivemåde og facit, Fælles Mål) · fire elevark med tid pr. ark og et blandet ark til sidst · facit på separate sider. Alle bøjningsformer i hæfterne – og i tabellen ovenfor – er slået op og skrevet ind ord for ord efter Retskrivningsordbogen; ingen bøjes af en regel. Eleven skriver i sit eget hæfte, så arket ikke er engangsmateriale, og skolens aftale med Tekst & Node dækker kopiering til klassen.