Tillægsord

Et tillægsord beskriver et navneord – hvordan noget er: stor, rød, glad, hurtig. Man kender et tillægsord på, at man kan sætte meget foran (meget stor), og på, at det bøjes efter navneordet: en stor bil, et stort hus, store huse. Tillægsord hedder også adjektiver. Herunder står hele tabellen med både bøjningen efter navneordet (-t og -e) og gradbøjningen (stor – større – størst) – og nederst hæfterne (2., 4. og 6. klasse), der øver dem.

Hvad kendetegner et tillægsord?

Tre ting: det beskriver et navneord (den røde bil – hvilken bil? den røde), det kan tage meget foran (meget glad, meget kold), og det bøjes to veje – efter navneordet og i grad. Tillægsordet står enten foran navneordet (en gammel hund) eller efter er/var (hunden er gammel) – og det er i den sidste stilling, bøjningen oftest glemmes i skrift.

Hvad er reglerne for tillægsord? Hele tabellen

Efter navneordet: grundform ved en-ord (en stor bil), -t ved et-ord (et stort hus), -e i flertal og efter bestemt form (store huse, den store bil). I grad: -ere og -est (hurtig – hurtigere – hurtigst) – men de vigtigste er uregelmæssige (god – bedre – bedst, gammel – ældre – ældst, lille – mindre – mindst), og lange ord gradbøjes med mere/mest (mere spændende, mest spændende).

Grundform (en-ord)	t-form (et-ord)	e-form (flertal)	2. grad	3. grad
stor	stort	store	større	størst
lille	lille	små	mindre	mindst
lang	langt	lange	længere	længst
kort	kort	korte	kortere	kortest
høj	højt	høje	højere	højest
lav	lavt	lave	lavere	lavest
tyk	tykt	tykke	tykkere	tykkest
tynd	tyndt	tynde	tyndere	tyndest
varm	varmt	varme	varmere	varmest
kold	koldt	kolde	koldere	koldest
hurtig	hurtigt	hurtige	hurtigere	hurtigst
langsom	langsomt	langsomme	langsommere	langsomst
gammel	gammelt	gamle	ældre	ældst
ung	ungt	unge	yngre	yngst
ny	nyt	nye	nyere	nyest
god	godt	gode	bedre	bedst
dårlig	dårligt	dårlige	dårligere	dårligst
glad	glad	glade	gladere	gladest
trist	trist	triste	tristere	tristest
sød	sødt	søde	sødere	sødest
sur	surt	sure	surere	surest
stærk	stærkt	stærke	stærkere	stærkest
svag	svagt	svage	svagere	svagest
tung	tungt	tunge	tungere	tungest
let	let	lette	lettere	lettest
mørk	mørkt	mørke	mørkere	mørkest
lys	lyst	lyse	lysere	lysest
våd	vådt	våde	vådere	vådest
tør	tørt	tørre	tørrere	tørrest
ren	rent	rene	renere	renest
beskidt	beskidt	beskidte	mere beskidt	mest beskidt
rig	rigt	rige	rigere	rigest
fattig	fattigt	fattige	fattigere	fattigst
smuk	smukt	smukke	smukkere	smukkest
grim	grimt	grimme	grimmere	grimmest
blød	blødt	bløde	blødere	blødest
hård	hårdt	hårde	hårdere	hårdest
bred	bredt	brede	bredere	bredest
smal	smalt	smalle	smallere	smallest
sulten	sultent	sultne	mere sulten	mest sulten
mæt	mæt	mætte	mere mæt	mest mæt
træt	træt	trætte	mere træt	mest træt
frisk	friskt	friske	friskere	friskest
rød	rødt	røde	rødere	rødest
blå	blåt	blå	mere blå	mest blå
grøn	grønt	grønne	grønnere	grønnest
gul	gult	gule	gulere	gulest
sort	sort	sorte	sortere	sortest
hvid	hvidt	hvide	hvidere	hvidest
sjov	sjovt	sjove	sjovere	sjovest
kedelig	kedeligt	kedelige	mere kedelig	mest kedelig
klog	klogt	kloge	klogere	klogest
dum	dumt	dumme	dummere	dummest
modig	modigt	modige	modigere	modigst
rolig	roligt	rolige	roligere	roligst
vild	vildt	vilde	vildere	vildest
farlig	farligt	farlige	farligere	farligst
billig	billigt	billige	billigere	billigst
dyr	dyrt	dyre	dyrere	dyrest
fuld	fuldt	fulde	fuldere	fuldest
tom	tomt	tomme	tommere	tommest
sjælden	sjældent	sjældne	sjældnere	sjældnest
stille	stille	stille	mere stille	mest stille
venlig	venligt	venlige	venligere	venligst

Hvad er de typiske fejl med tillægsord?

• Bøjningen glemmes efter er («huset er stor») – eleven siger det rigtigt, men glemmer -t og -e på papiret. Øv bøjningen i sætninger, ikke kun som lister – det gør 4.-klasses-hæftet.
• «Mere større», «mest bedst» – dobbelt gradbøjning. Enten -ere/-est ELLER mere/mest, aldrig begge.
• De uregelmæssige gradbøjes regelret («godere», «lilleste») – god, gammel, ung, stor og lille skal læres som rækker; de står øverst i hæfternes facit.

Hvad siger Fælles Mål om tillægsord?

Efter 4. klassetrin, under Læsning (Afkodning): «Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord». Efter 6. klassetrin (Korrektur): «Eleven har viden om korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout». Hæfterne angiver målet på forsiden og i lærervejledningen.

Tillægsordshæfterne

2. klasse: Tillægsord – ord, der beskriver (find, modsætninger, bøj efter navneordet). 4. klasse: Tillægsord – bøjning og gradbøjning (-t/-e i sætninger, -ere/-est og undtagelserne). 6. klasse: ordklasserne samlet i Ordklasser – stedord, forholdsord og biord. Se også navneord, udsagnsord og grammatik-oversigten.

Sådan er hæfterne bygget op

Forside med indhold og klartekst · lærervejledning (formål, brug i klassen, differentiering, skrivemåde og facit, Fælles Mål) · fire elevark med tid pr. ark og et blandet ark til sidst · facit på separate sider. Alle bøjningsformer i hæfterne – og i tabellen ovenfor – er slået op og skrevet ind ord for ord efter Retskrivningsordbogen; ingen bøjes af en regel. Eleven skriver i sit eget hæfte, så arket ikke er engangsmateriale, og skolens aftale med Tekst & Node dækker kopiering til klassen.